23948sdkhjf

Magasin satser på ny gadget-afdeling

Magasin du Nord vil gøre danskerne smartere med intelligente dørklokker og kæledyrskameraer.

Gennem sin 150 år lange historie har Magasin kunne præsentere sine kunder for indtil flere teknologiske innovationer.

Blandt andet de første rulletrapper, den første elevator og senest den helt nye afdeling, Smartech, fyldt med nye, innovative tech- produkter, der kan gøre hverdagen lidt smartere.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Smartech henvender sig til gadget-fans, både til de hardcore, og til dem der bare vil have lidt ekstra hverdagslir.

Det er for eksempel muligt at købe en intelligent dørklokke, der via en app gør det muligt at se og tale med dem der ringer på, eller solbriller der kan tage billeder og video af det man oplever, mens man har hænderne fri.

Blandt de mere specielle devices, finder man blandt andet Petcube. Et interaktivt kæledyrskamera, hvor man både kan se, tale og lege med sit kæledyr på afstand.

Magasin tror på tech
- Vi ser et enormt stort potentiale i Smartech og hele konceptet omkring IoT (Internet of Things), Smart Home og wearables. Det er faktisk en af de stærkeste tendenser vi ser. Derfor er vi rigtig stolte af, at vi i samarbejde med Smartech kan være med til at bringe verdensomspændende opfindelser til Danmark, og på den måde være med til gøre danskernes hverdag lidt smartere, forklarer Esben Hougaard, der er deputy director of buying i Magasin.

Smartech har i forvejen forretninger i Selfridges i London og Manchester, KaDeWe i Berlin, Le Bon Marché i Paris og i De Bijenkorf i Amsterdam, og nu kan man altså også fordybe sig i fremtidens teknologi i Magasin på Kgs. Nytorv

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078